Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Julefrokost på Ærø Bryggeri

Vi holder igen i år julefrokost på Ærø Bryggeri

Er I en virksomhed, en forening eller en flok venner der ønsker en stemningsfuld julefrokost, så book et bord her.

Vi tilbyder en traditionel julefrokost med det kolde, det lune, det varme, ost og dessert, serveret i vores stemningsfulde ølstue. Vi sørger for at guide jer gennem vores øl og give jer de smagsoplevelser, der ligger i den gode sammensætning af mad og øl.

Julefrokost på Ærø Bryggeri

Fri øl og lækker menu kr. 675,- (kr. 600,- ved tilmelding inden d. 7/11-2024)

Vi tilbyder julefrokost i unikke rammer på Ærø Bryggeri for selskaber op til 50 personer i vores hyggelige ølstue på følgende dato:

Lørdag d. 30. november kl. 17.00-23.00

Herudover er det muligt for større grupper på minimum 40 personer at booke julefrokost på en dato og tidspunkt efter eget ønske.

 Program:

Vi byder velkommen og starter med en ølsmagning

Undervejs vil vores direktør Janni stå for en omgang julemusikbingo med flotte præmier

Gennem hele julefrokosten vil vi anbefale øl til de forskellige serveringer

Menu:

To slags sild, hjemmerørt karrysalat og æg og rejer, hertil rugbrød og lyst brød

Æbleflæsk af lokale æbler samt en confiteret andesalat med grønkål, sorte ris, æbler, appelsin og valnødder, hertil rugbrød og lyst brød

Flæskesteg med sprød svær, lun rødkål, hjemmelavet agurkesalat, sovs og kartofler

To slags ost med kompot, hjemmelavet ølchips og druer

Klassisk risalamande med kirsebærsauce

Øl og vand er inkluderet, snaps kan tilkøbes til en fornuftig pris.

Hvad er inkluderet?

Fri øl

Klassisk julefrokost menu

God stemning

Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Cover image
Om Ærø Bryggeri

Ærø Bryggeri – Aeroe Brewery A/S – er et håndbryggeri, der ser det som sin mission at være med til at forædle ølkulturen i Danmark.

Ærø bryggeri ligger smukt i landsbyen Store Rise, midt på Ærø i Det Sydfynske Øhav. Ærø Bryggeri blev oprindeligt etableret i 1926 i de nu historiske bygninger der blev opført som mejeri tilbage i 1880. Efter skiftet fra mælk til humle fortsatte ølbrygningen helt frem til 1962, hvor Ærø Bryggeri tappede sin sidste øl. Først i 2004 genåbnede bryggeriet som aktieselskab og satte dermed Ærø tilbage på Danmarkskortet med sit gode velsmagende øl

Men kvalitet er også den måde, hvorpå Ærø Bryggeri indgår som virksomhed i lokalsamfundet Ærø. Vi mener nemlig, at en virksomhed har et stort lokalansvar, og derfor er det os magtpåliggende at bidrage til den kontekst, vi er del af. Hvis det går godt for Ærø, så går det godt for Ærø Bryggeri

Ærø BryggeriVandværksvej 55970 Ærøskøbing
jb@aeroebryggeri.dk+45 62 52 11 32
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2024 Ærø Bryggeri
Fra 600 kr./person
Company logo
Fra 600 kr./person